- Har du en idé til et byggeprojekt, som du ønsker at få visualiseret?
- Et byggeprojekt som skal godkendes, eller ansøges om hos kommunen?
- Et byggeprojekt som skal sendes i udbud?
Vi kan udarbejde tegningsmateriale, til alle faser af dit byggeprojekt. Tegninger til et byggeprojekt, skal betragtes som et "zoom-værktøj". I de enkelte faser af processen, zoomes der ind og detaljeres på dit byggeprojekt. Detaljeringsniveauet bestemmes af dine ønsker, samt detaljeringskravet fra din kommune, og de udførende entreprenører eller håndværkere.
"Hurtig og gennemført arbejde. Vi følte os helt trygge ved Henriks rådgivning.........Kan klart anbefale DINBygning til andre."
- Kenneth Nielsen
Idéfasen - skitseforslag
Et tidligt skitseforslag, er et anbefalelsesværdigt redskab til de fleste byggeprojekter. Et skitseforslag omdanner dine tanker, behov og idéer til tegningsmateriale, som visuelt skaber overblik omkring pladsforhold, opbygning af konstruktioner, materialer og arkitektoniske udtryk.
Som i hele byggeprocessen er det vigtigt for os, at du som bygherre bestemmer. Derfor udarbejder vi ikke skitseforslag, som er ens i udtrykket. Du bestemmer i hvilken grad at det skal visualiseres, for at du som bygherre kan se det endelige resultat for dig.
Vi er seriøse og grundige fra idéfasen, til udførelsesfasen. Derfor er et skitseforslag for os, ikke udelukkende et "penselsstrøg". Det er et vigtigt redskab til, allerede i idéfasen at indtænke og eftervise, at projektet er realistisk i forhold til de fastlagte rammer.
Eksempler på sådanne afgørende rammer er:
- Økonomi
- Funktions- og møbleringsbehov
- Myndighedskrav - højder og afstande til matrikelskel, energi, brand og statik (bæreevne og stabilitet)