Det gældende bygningsreglement, som tager afsæt i byggeloven, foreskriver generelle bestemmelser som skal efterleves, for alle byggeprojekter. Derudover, kan der foreligge kommuneplanrammer, lokalplaner og tidligere tinglyste servitutter, som foreskriver noget andet, og iøvrigt prioriteres højere end bygningsreglementet.
Det er derfor oftest, som en del af forarbejdet, nødvendigt at foretage en indledende forespørgsel hos din kommune, inden du indsender en byggeansøgning. Dette er med til at sikre, at du ikke spilder din og kommunens tid, med en ansøgning som ikke er fyldestgørende. Derudover kan du have behov for at søge om dispensation fra enkelte bestemmelser.
Det er dit ansvar som bygherre, at undersøge, sikre dig og dokumentere, at du overholder de bestemmelser som er gældende for dit projekt.